URBANblog

Archive for december, 2008

Overskudsagtig

mandag, december 22nd, 2008

Det her er min første ferie i to år.
Eller nærmere … Det her er min første ferie, hvor jeg ikke er i gang med at flytte i to år. Og samtidig er det første gang i fem et halvt, at jeg holder fri i tre sammenhængende uger.
Min plan om at tage til New York røg - fordi jeg ikke gad rejse alene - og i stedet planlagde jeg en masse træning og aktiviteter, der kunne få min puls ned. Er blevet masseret tre gange og har tilbragt tre timer hos min kosmetolog - og har superlækker hud.
Jeg har haft masser af dage, hvor jeg har været overdrevet overskudsagtig. Jeg har gjort rent. Jeg har købt og indpakket mine gaver i god tid. Og jeg har været forbi masser af mennesker i mit liv med små erkendtligheder i form af chokolade fra Summerbird eller kaffe fra Coffee Collective (en enkelt fik lidt te fra Pärchs). Store smil og overskud.
Jeg har holdt mit onlinebrug på det minimale og tjekkede kun min arbejdsmail, da jeg fik en sms fra kollega om at jeg havde fået sendt en forkert fil til hende. Så måtte jeg logge på og sende den til hende.
Men ellers har jeg kun været på Facebook og læst blogs og nyheder meget sporadisk.
Jeg er jo på ferie.
Men jeg er ikke god til at holde ferie.
Jeg synes ikke, jeg får noget fornuftigt ud af det. Jeg får nemlig ikke lavet de der ting, som jeg planlagde. Jeg har ikke fået trænet en fed skid - og nej; jeg har ikke fået tabt de kilo, jeg ville inden jul.
For selvom jeg har været overskudsagtig, så har jeg også været det stik modsatte.
Langt nede på energiskalaen. Dage, hvor jeg, modvilligt, er kravlet ud af sengen på den forkerte side af klokken 14. Kun fordi jeg skulle noget.
Jeg har været ked af det. Ked af at jeg blev brændt af to aftener i træk af to forskellige kvinder. Ked af at jeg ikke sagde at det gjorde mig ked af det, men bare sagde at det var okay.
Jeg har savnet nogen at holde om.
Jeg har spekuleret på, hvad jeg vil med mit liv.
Hvad skal jeg bruge resten af mit liv til?
Sådan har det været i to dage nu.
Jeg har nu to dage til at vende det til noget overskudsagtigt, så jeg kan stå og være julet og lave masser af lækker julemad til mig selv og resten af familien.

Glædelig jul.

Små fornøjelser

lørdag, december 13th, 2008

En af de lidt gode sidegevinster ved ikke at drikke, er at man kan opleve alle andre omkring sig blive dummere og dummere, når der er julefrokost.
Og man kan smågrine lidt af den pige, der tumlede ud af en taxa tæt på mit hjem med en Nettopose omkring ørene og en chauffør, der vist var mere end glad for at hjælpe hende ud af den fine Mercedes.
Man kan glæde sig over at man faktisk godt kan opføre sig fjollet og spørge alle (de pæne) piger/kvinder om de vil snave uden at de bliver spidse i ansigtet - for det er jo julefrokost og så må man jo godt være fjollet.
Og man kan tillade sig at gå tidligt fordi man pludselig får nok af at være den eneste, der er i stand til at køre bil (lovligt) og for øvrigt er sur over at der ikke var ris ala mande.

Og en sidste ting…
Men kan glæde sig over at man ikke skal på arbejde de næste tre uger.
Fucking fedt!

Hallo … er du vågen?

mandag, december 8th, 2008

Jeg har et job, der af og til gør, at jeg bliver vækket af journalister fra Radioavisen eller lignende klokken meget tidligt om morgenen - i nogle tilfælde klokken sent om natten. Så min telefon er kun på lydløs/slukket når jeg er i biografen, på et hospital eller ude at flyve.
Dét har så sine ulemper.
For når hende der har en søvnløs nat, så får jeg det ofte også.
Som i morges lidt over fire, da min iPhone ringede. Jeg sov ret dybt, så jeg kan ikke huske, at jeg har taget telefonen. Men det gjorde jeg altså, for jeg ved da, at jeg talte med hende.
Hun kunne ikke sove og lå og tænkte. På mig blandt andet.
Aha!
Og så skal jeg altså ikke sove. Fordi hun tænker på mig.
Jeg ved ikke, hvad det er, der gør, at vores forhold på en eller anden måde blev til sådan et, hvor det er okay at ringe at vække mig midt om natten til mandag. Specielt når hun - for nogle uger siden - sagde at nu var det slut med at have kontakt. Men det var åbenbart den gang.
Jeg talte ikke så længe med hende denne gang. For jeg var virkelig træt, og det kunne hun vist mærke, så det blev kun til cirka tre kvarter (hvilket er kort tid for hende).
Men alligevel kunne jeg ikke falde i søvn igen bagefter.
For nu var det så min tur til at ligge og tænke.
Hvad betød det, at hun ringede (ikke en fed skid, garanteret!)? Hvad ville konsekvensen være for mit liv, hvis vi blev kærester en dag (as if)? Ville hun gøre det der med underlæben, når vi kyssede (selvfølgelig ville hun det)? Og så videre og så videre.
Engang syntes jeg, det var lækkert, at hun ringede midt om natten. Både fordi jeg følte mig lidt eftertragtet men også fordi det som regel blev efterfulgt af at hun kom forbi og vi … du ved.
Men lige nu irriterer det mig mere.
Også fordi jeg kæmper med en alt for høj puls, en anelse stress og irritation over at jeg ikke kommer til samtaler på de nye jobs jeg søger. Og så er det ikke skide fedt at få forkortet sin nattesøvn fra fem til tre timer. For jeg har brug for den smule søvn, jeg giver mig selv. Brug for at geare ned, så jeg kan geare op.
Argh!!!
Jeg må videre.
Både fra det der job og fra hende.

Ja. Gu skal jeg det.

(as if)

Betalte kærtegn

onsdag, december 3rd, 2008

Jeg sidder i min seng på sjette time.
Det er aften, min mave rumler af sult og min hjerne skriger på brændstof i sådan en grad, at jeg burde rejse mig og fylde noget i den.
Men jeg orker det ikke.
Da jeg var barn havde jeg et styke trælegetøj. En giraf med elastikker i kroppen, der gjorde, at trykkede du på bunden af den, så faldt den sammen som en kludedukke. Jeg ved ikke, hvad sådan et stykke legetøj hedder, men jeg ved, at lige nu føler jeg mig som den lille giraf.
Jeg har lige tørret en større mængde tårer væk fra mine kinder.
Noget overvældede mig og så startede vandværket.

Alle har brug for ømhed, kærtegn og at nogen forkæler ens krop og dermed sjæl. Det vil sige; det tror jeg alle har. For jeg har, og hvorfor skulle alle andre ikke også have det sådan.
Mit problem er, at jeg er single og en klovn til at komme ud af den status. Så jeg betaler mig fra det.
Jeg betaler en smuk, dejlig og blød kvinde for, lejlighedsvis, at give mig de kærtegn eller hvad vi nu skal kalde det.
Og det var netop det, at jeg lige har lavet, endnu, en aftale (den tredje på fire uger) om en penge- og berøringsudveksling, der fik følelserne til at flyde over. For jeg trænger sådan til at blive rørt. Til at nogen fjerner fingeren fra knappen i bunden af legetøjet, så jeg igen kan komme op at stå. Bare for en dag eller to.
Nu kan man måske tro, at der er tale om prostitution eller noget i den stil.
Men sådan er det ikke. Der er ikke noget seksuelt mellem min, elskede, kosmetolog og mig.
Men hvor går grænsen egentlig?
For dybest set har jeg ikke fysisk behov for at traske forbi hende, minimum, hver fjerde uge, for at få vasket mit ansigt og masseret mine hænder.
Så ofte har jeg alligevel ikke behov for en dybderensning.
Men jeg gør det alligevel.
Fordi min sjæl trænger til at nogen gør noget for mig uden at jeg skal gøre noget igen.
Hun kræver ikke noget af mig til gengæld for den halvanden - eller to timer - hun sætter mig i centrum (altså ud over en ganske fair timepris på små 450 kroner).
Men jeg betaler hende jo for at røre ved mig. Forløse mig for noget stress og give mig to tankeløse timer, hvor det kun er nydelse, det handler om. Efterfølgende kan jeg let have det som efter en reel omgang sex. Jeg er fyldt med indre kemikalier, der beder alle mine muskler om at slappe af og samtidig sættes min, ellers altid hyperaktive, hjerne på standby i et par timer ud over selve akten.
Så lidt firkantet sagt, så er der vel ikke den store forskel på at betale for den slags åndelige og sexløse kærtegn og den slags, der er forbudt i vore nabolande.
Eller er jeg bare så overtræt, at jeg vrøvler mere end nogensinde?
Hun ringede fra sin mobiltelefon fordi hun ikke havde nået at ringe fra sin klinik, inden hun skulle videre til noget veninde-halløj.
Hun booker mig ind efter lukketid på lørdag, og så er jeg sikker på, at min krop og sjæl får en weekend uden stressede tanker og muskelspændinger.

stærkt overdrevne

onsdag, december 3rd, 2008

Som en eller anden sagde en gang:
“Rygterne om min død er stærkt overdrevne”.

Men selvom jeg ikke er død, så føler jeg mig sådan.
Tappet for energi af en spastisk chef, en tåbelig vilje til altid at udføre mit arbejde selvom arbejdsdagen bliver på 20 timer uden spisepauser og så lige manglen på kærlighed i mit liv.
Mine ildrøde øjne ligner noget fra en gyserfilm, mine led og muskler gør ondt og kan ikke overskue at lave noget.

Den ferie, der kommer om ni dage er tiltrængt. SÅ tiltrængt.