Det var umuligt at høre, hvad der var i den anden ende af røret. Det eneste, jeg med sikkerhed vidste, at der var ringet op fra mine forældre.
Der blev hulket og gispet efter vejret, og efter nogle sekunder blev det klart at det var min mor.
- Rolig. Prøv at trække vejret, så jeg kan høre hvad du siger.
Et par halvdybe vejrtræk senere kom der ord på.
- Det er far. Han… Han er…
Og så tog hulken over, og jeg kunne kun tænke, at min far var død.
Det var underligt at se min bror på næsten 190 cm stå der med en lille klump, der vejede over 36 gange så lidt som sin far.
Huden var lettere gullig med et strejf af rød.
Toppen af hans hoved havde en glorieagtig ring med sårskorpe fra den sugekop, der hjalp til med at trække ham ud af sin mor.
Da jeg lod min ene pegefinger glide over hans kind var det bedre end silke eller ægyptisk bomuld.
Min far lå på sengen med et hvidt tæppe over sig.
Han så så fredelig ud som han lå der, og jeg lod fingern glide over hans ene kind.
Skægstubbene flåede i min hud til fingeren nåede den bløde slappe hud under hans lukkede øje.
Der var ingen bevægelse.
- Skal du prøve at holde ham?
Jeg kan ikke lide at holde på nyfødte. Noget med at de er så små, sårbare og med garanti vil glide ud mellem mine fingre.
- Må jeg vente til han bliver lidt større?
- Selvfølgelig.
- Du er sgu ligesom din bror. Han har heller aldrig villet holde babyer.
Den nybagte mor lå på siden og lignede en strandet hvalros uden makeup. Stuen lugtede af indelukkethed og nyfødt.
Min mor sad og så ud gennem vinduet.
Hun var blevet mærkbart tyndere siden sidst, og hun var begyndt at ryge igen. Velkomsten havde været masser af hendes halvtørre kys på min hals selvom hun ved, jeg ikke bryder mig om det.
Jeg stillede mig skråt bag hende og lagde hånden på hendes skulder.
- Han sover stadig, så du må bare hilse ham. Jeg bliver nødt til at køre hjem, hvis jeg skal være hjemme inden klokken to i nat.
Hun havde grædt lidt uden tårer, og jeg havde lidt lyst til at ruske op i dem begge, så de kunne forstå situationens alvor og min far kunne lære at der er forskel på at holde sig i ro, når man er 61 og når man er 30. Han skulle jo gerne opleve sit barnebarns konfirmation. Men jeg gjorde det ikke.
- Ja. Kan du passe godt på dig selv og køre forsigtigt?
Blev nødt til at blive hjemme fra arbejde i dag.
Familieture kan virkelig dræne en for al energi.
